Underlivssmerter

Har du hovedpine i dit underliv?

Jeg støder i klinikken ofte på kvinder og mænd, der lever med smerter i underlivet, som skyldes muskelspændinger, nøjagtigt som man kender det fra spændingshovedpine. Smerterne forværres ofte ved stress. For nogle så kommer og går smerterne i perioder, og for andre så er de der dagligt, til stor gene i hverdagen.

Underlivssmerter

Hvis du dagligt lever med smerter, kan det være medvirkende til en nedadgående ond spiral, hvor stress, depression, dårlig nattesøvn og dertilhørende kort lunde kan blive en del af hverdagen. Det handler derfor om at gøre noget ved problemet, og få startet den gode cirkel. Jeg har her sammenfattet gode råd til dig der oplever smerter i bækken eller underliv.

 

Hvad du kan og bør gøre:

  • Kontakt egen læge med henblik på undersøgelse, for at få afkræftet evt. sygdomme i underlivet. Måske skal du til yderligere undersøgelser hos en gynækolog eller urolog. Bare frygten for at der kan være noget sygdom, kan være en stor faktor for at vedligeholde den onde cirkel. Hvis du får afkræftet alle ideer om sygdom, og får konstateret at det ”bare” er muskelspændinger, så er du allerede godt på vej til færre smerter. LANGT de fleste, der henvender sig hos lægen med underlivssmerter, har muskelspændinger.

 

  • Når du har fået bekræftet, at dine smerter stammer fra muskelspændinger, så skal du lære, hvordan du kan arbejde med at nedbringe spændingen i dine overspændte bækkenbundsmuskler. Jeg foreslår, at du kontakter en specialuddannet fysioterapeut, som kan hjælpe dig godt i gang med øvelser, og øge din viden og kropsbevidsthed omkring bækkenbunden.

 

  • Nogle af de ting du kan gøre selv, er at arbejde med dit stressniveau. Bliv opmærksom på om du har en hverdag der er ALT for tæt pakket, og begynd at prioriter. Overvej om du kunne have gavn af at lære yoga og mindfullness at kende. Det er stille motionsformer hvor der ligger videnskabeligt bevis for, at det nedsætter stress og hjælper mennesker med kroniske smerter.

 

  • Sidst men ikke mindst, så hjælper det ikke at være fuldstændig stillesiddende. Du skal ud at røre dig, gå en tur, tag trappen eller andet som kan give dig varmen, og øge blodcirkulationen i musklerne. Sex er jo også en måde, at skabe en god blodgennemstrømning i musklerne, så hvis ikke det giver voldsomme smerter at have samleje, men bare lidt ”træningsømhed”, er det faktisk en god ting, som også vil bidrage til den gode cirkel. Giver det voldsomme smerter, er det nødvendigt at tale med en specialuddannet fysioterapeut om fremgangsmåden, for at få startet den gode cirkel.

 

Hjælp til selvhjælp er utroligt vigtigt, og det handler om at tage ansvar for de signaler kroppen sender, og så gøre noget ved det. Tag ansvar og tag det første skridt, for at starte den gode cirkel, og gør noget godt for dig selv og dine nærmeste;-)

På klinikken ser jeg mange kvinder og mænd der alle har ubalancer og spændinger i underlivmuskulaturen, med smerter til følge. Jeg tilbyder en kombinations behandling, som kommer hele vejen rundt om bækkenet. dvs. udspænding af overspændte muskler, og afspænding af bindevæv på mave ryg og balde region, undervisning i sammenhængen mellem stress og smertemekanismer, øvelsesterapi mm. Det er min oplevelse at en helhedsorienteret behandling giver bedre resultater. Vil du vide mere om behandling af underlivssmerter her på klinikken tæt på Odense, kan du læse mere om behandling til kvinder her og til mænd her

Dette blogindlæg er udgivet første gang d. 22. sept. 2013. Det er opdateret og udgivet på ny d. 20 juli 2017.

2015 i GynObs klinikken

 

Kongres i Nice, Hussalg, Flytning, Ny klinik og Studerende igen!

Dette blogindlæg kommer til at byde på lidt af hvert, fordi der er sket såååå meget, siden jeg sidst gav lyd fra mig her på bloggen. Det har rent ud sagt været en af de mest travle perioder i mit liv. Nu er jeg kommet på den anden side af alle strabadserne, og klar til igen at skrive lidt på bloggen.

 

Kongres i Nice

I Januar måned var jeg heldig, at jeg fik et legat af gynobs gruppen, og fik dermed mulighed for at deltage i en verdenskongres inden for området “Abdominal and Pelvic Pain”. Kongressen foregik i juni måned i Nice, Frankring.

Det var en helt fantastisk sted med sommer, sol og en hyggelig gammel bydel lige om hjørnet fra hotellet.Dorte-Kildegaard-gynobs Der var dog ikke meget tid til at slikke solskin, på de 3 tætpakkede dage kongressen varede. MEN som du kan se på billedet, var jeg liiige oppe og nyde udsigten fra tagteressen og poolen inde kongressen startede.

Kongressen var en kæmpe oplevelse, og et bombardement af informationer fra morgen til aften. Der var afsat  mellem 10 og 20 minutter til hver taler, og alle brændte for at fortælle om deres fagområde eller deres forskning. Det resulterede ofte i talere der speedsnakkede, så jeg slet ikke kunne nå at tage noter. Jeg endte med at tage billeder af alle de slides jeg tænkte ville være relevante senere……og endte op med over 700 billeder;-)))

Gynækologen fra Paris, der lærte mig om V-selvfie!

En lille anekdote fra de mange foredragsholdere, som jeg ikke kan lade være med at dele med dig. På den første konferencedag var der en sød, lille, fransk dame med en klud viklet om hovedet der gik på scenen. Hun er gynækolog i Paris, og fortalte om hendes mangeårige erfaring med kvinder der har lidelsen vulvodyni. Hun holdt et interessant indlæg med en masse statistik på hendes mange patienter igennem tiden. Hun brugte altid i stor grad fysioterapi som 1. valg af behandling til kvinder med vulvodyni, og kunne fortælle at hvis hun strandede på en øde ø, og kun kunne medbringe en behandler, så ville hun helt sikkert vælge at tage en fysioterapeut med;-)

Hun brillerede også med at lære mig et helt nyt ord “V-Selfie”. Den lille, ældre dame fortalte, at hun har en hel del patienter, der gerne vil dokumentere hvordan de ser ud, når de har rødme, svien og hævelse af skedeåbningen (vulvodyni). Disse unge kvinder tager et billede af deres skedeåbning, og det er denne fremgangsmåde hun har døbt V- selfie a.k.a. vaginal – selfie. Hun pointerede dog, at billederne ofte var ubrugelige til at stille en diagnose pga. billedkvaliteten;-))))

 

Spændende gynobs fysser fra andre dele af verden

Der var meget interessant viden at hente fra andre gynobs fysser, og en af dem jeg vil fremhæve her er Stephanie Prendergast. Hun er fra USA, og er til daglig fysioterapeut på en gynobs-klinik der behandler mænd og kvinder der har underlivssmerter. Hun havde flere interessante indlæg på kongressen, og hun rejser en del rundt i verden for at holde foredrag om gynobs fysioterapi.  Det er en erfaren fysioterapeut, som har en masse god evidensbaseret viden at dele ud af, og jeg håber at det bliver muligt for mig en dag at møde Stephanie, og lære fra hende. Jeg kan varmt anbefale hendes hjemmeside http://www.pelvicpainrehab.com/  På hjemmesiden findes der masser af god information, og der er godt beskrevne patienthistorier, som mange vil kunne spejle sig i.

Jeg tog meget god viden med hjem fra Nice, men helt overordnet, så tog jeg hjem med en oplevelse af, at specialiseret fysioterapi mange steder i verden, bliver betragtet som den bedste måde at behandle kroniske mave og underlivssmerter på. Det er i Danmark ikke en selvfølge at bliver tilbudt fysioterapi, når man henvender sig til lægen, gynækologen eller urologen med underlivssmerter. MEN jeg har, efter Nice-turen, en tro på at vi også i Danmark, en dag ud i fremtiden bliver bedre til at tilbyde en behandling der er mere helhedsorienteret, med brug af specialiseret fysioterapi.

 

Flytteplaner i sommerferien

Efter jeg kom hjem fra Nice, endte min families sommer med at stå på salg af vores 9 år gamle hus. Min mand og jeg har leget lidt med tanken om at flytte lidt længe ud på landet. Min mand er sådan en der har brug for masser af plads, en stor lade til hans hobby – veteranbiler, og mulighed for at larme lidt med maskiner uden at det generer en masse naboer. Jeg vil elske at bo tæt på skov og natur, så da vi i sommers blev spurgt om vi ikke havde lyst til at sælge vores hus, var der ikke langt fra tanke til handling.

Klinik-dorte-kildegaardDa en idyllisk bolig på landet, tæt på børnenes skole ikke lige hænger på træerne, har vi valgt at købe en lille midlertidig bolig i Nr. Lyndelse tæt på børnenes skole. Vi flyttede midt på efteråret, så alting er gået lidt stærkt. Min klinik har jeg valgt at have i forbindelse med min bolig. Det betyder at vi har lavet en lille bygning ved siden af vores nye hus. Jeg har nu en rigtig fin klinik, som er placeret ved siden af vores bolig på syrenvænget 7, i Nr. Lyndelse.

 

Tilbage til skolebænken

Jeg valgte i februar at søge ind på kandidatuddannelsen i fysioterapi. I Juli fik jeg af vide at jeg var optaget, og 1. september startede jeg så på Syddansk universitet. Jeg valgte at søge ind på uddannelsen for at forbedre mig inden for mit speciale. Jeg vil gerne være bedre til at udbrede viden om behandling af underlivssmerter hos fysioterapeuter med specialuddannelse i underlivsproblemer. Den bedste måde jeg kan gøre det på, er ved at kende til al den forskning der allerede ligger, og måske også byde ind med ny forskning på området.

Kandidatuddannelsen er et fuldtidsstudie på 37 timer, og varer i 2 år, men jeg har selvfølgelig stadig åben i klinikken. Jeg elsker mit arbejde, og vil ikke undvære det, selvom det kommer til at betyde ekstra arbejde i perioder.

Jeg glæder mig til at tage hul på 2016, og se om det kan byde på lige så mange spændende forandringer, som der har været i 2015;-)

Kærlig hilsen

Dorte Kildegaard

PS: Jeg er nemmest af fange på mail, så skriv en mail hvis du har spørgsmål, eller hvis du ønsker at bestille en tid i klinikken.

 

 

 

 

 

 

 

 

Smerter i forbindelse med sex og problemer med fertilitet!

 

Den anden dag fik jeg en mail, som gjorde mig glad og utrolig taknemmelig.

Mailen kom fra en kvinde, der for over 2 år siden kom i min konsultation. Hun er i starten af 30’erne, og hun kommer til mig pga. spændinger i underlivsmusklerne, der resulterer i smerter i forbindelse med samleje.

Jeg arbejder som gynobs fysioterapeut med mange kvinder der har underlivssmerter, og har i det sidste år taget en del kurser med fokus på underlivssmerter og infertilitet. Jeg har allerede nu konstateret at en del kvinder bliver gravide efter manuel behandling og øvelser rettet imod underlivet muskler og organer. Den søde mail jeg modtog  gav mig lyst til, at sætte mere fokus på emnet og gøre opmærksom på hvad manuel fysioterapi i underlivsregionen kan udrette.

Når man har fundet manden i sit liv, og gerne vil have børn, så kan det være et ret stort problem at have smerter i forbindelse med sex.  Lige nøjagtig denne problematik ser jeg flere og flere kvinder  med i min klinik. Det er kvinder i 20’erne og 30’erne, der har så mange smerter at de kan have svært ved at gennemføre et samleje.

Hjælpen findes heldigvis, og kvinden bag denne mail fik 3 konsultationer. Jeg er derfor overvældet og taknemmelig over at få denne mail, og finde ud af hvor stor en betydning de 3 konsultationer har haft for hendes liv;-)

Hun skriver:

Hej Dorte,
Jeg gik til behandling hos dig i efteråret 2012, fordi jeg spændte utroligt meget i mit underliv og derfor havde mange smerter i forbindelse med samleje.

 

Da jeg først kom til dig, fortalte du mig, at jeg bestemt ikke er den eneste, der er i den situation, og at det var noget, der kunne løses.

 

Min kæreste var utroligt forstående og tålmodig, og selvom der gik lang tid, førend jeg virkelig lærte mig selv at slappe ordentlig af, så er jeg der nu, hvor det rent faktisk fungerer. I så “god” grad, at jeg om en lille måneds tid er sat til at føde vores lille datter. For 2 år siden, turde jeg ikke håbe på, at det kunne lykkedes, men takket være din hjælp, så er vi nu i de lykkeligste omstændigheder :) Det vil jeg gerne sige dig 1000 tak for.

 

Jeg har været rigtig glad for den behandling, du tilbød og jeg har faktisk fortalt meget åbent om det, fordi jeg kan mærke, at det hjælper mig at være ærlig omkring sitautionen. Og tænk sig, flere af dem jeg snakker med, oplever faktisk det samme, som jeg gjorde dengang. Jeg har netop i dag henvist en kollega til dig. Jeg har også drengevenner, som har partnere, der lider af det samme. Men folk har svært ved at snakke om det – det havde jeg jo også dengang, fordi jeg troede, at det bare var mig, der var noget galt med.

Jeg gav dine informationer videre til både min psykolog og min læge dengang, så de kan henvise andre til dig og den behandling, du tilbyder. Jeg håber, der kommer mere fokus på området, så vi kvinder ikke føler, at det er pinligt, eller tabubelagt, men netop kan være åbne omkring det, så vi kan komme i behandling og ikke gå så mange år og bare udholde smerten, eller skubbe problemet væk.

 

Nå, men jeg synes bare lige, jeg ville dele min solstrålehistorie, fordi du jo netop er en del af, at det er lykkedes.

 

De varmeste tanker og tak fra

 

Nadia

 

Jeg siger stort tillykke med de lykkelig omstændigheder og er virkelig glad for at en kvinde som Nadia bryder tabuet og snakker om de problemer hun har oplevet. Jeg kunne ikke ønske mig en bedre anbefaling af det arbejde jeg laver til daglig.

 

Lidt mere om smerter og infertilitet

 

Smerter i forbindelse med sex, kan også være tegn på, at der er andre udfordringer i underlivet.

Det kunne være:

  • Arvævsdannelse i underlivet, pga. underlivsoperationer, kejsersnit, endometriose mm.
  • Underlivsorganer der sidder i en uhensigtsmæssig stilling, med nedsat bevægelighed og nedsat blodgennemstrømning til følge.
  • Det kan også være muskler der er så spændte at de skaber nedsat blodgennemstrømning i hele underlivsregionen.

Sund fertilitetsbehandlingAlle disse udfordringer kan give smerter og kan have en stor betydning for muligheden for at blive gravid.

I en amerikansk undersøgelse af 1392 infertile kvinder, der alle fik manuel fysioterapeutisk behandling, er der overraskende mange der bliver gravide, set i forhold til konventionel behandling med hormoner, insimination og IVF. Du kan læse mere om undersøgelsen her.

Mange kvinder lever med smerter i årevis, og nogle har også forgæves forsøgt at få hjælp hos læge eller gynækolog. Det er som Nadia skriver utroligt tabubelagt at snakke om smerter i underlivet, og derfor føler mange kvinder sig forkerte, og meget alene med problemet.

Hvis du er en af de mange kvinder der lider af smerter i underlivet, enten i forbindelse med sex, eller på andre tidspunkter, så skal du ikke opgive håbet. Nogle gang er det et kort behandlingsforløb der skal til, og andre gange tager det lidt længere tid, at få afhjulpet de udfordringer der har bygget sig op i underlivsregionen.

Ønsker du at vide mere om behandling af underlivssmerter hos fysioterapeut Dorte Kildegaard kan du læse mere her.

Du er også hjertelig velkommen til at skrive en mail til mig, hvis du har spørgsmål og ønsker afklaring på om et evt. behandlingsforløb kan hjælpe dig.

 

 

Nu skal det være….

Jeg er nu tilbage fra en dejlig sommerferie, med det dejligste sommervejr vi har haft i mange år. Jeg er klar til et spændende efterår, efter en del selvudviklingsarbejde i de sidste par måneder. Sommertid er for mig som regel en tid, hvor jeg får samlet alle de bolde jeg er så god til at få kastet op i luften. Jeg får tid til at tænke over tingene og mærke efter hvad der føles rigtigt, og hvilken retning jeg skal vælge at gå i.

Fysioterapeut-og Helbredscoach-Dorte-Kildegaard

For et år siden lavede jeg en ny hjemmeside, og tog nogle beslutninger der har ført mig til hvor jeg er i dag.

Jeg besluttede blandt andet at jeg skulle være mere online, så jeg kunne tilbyde min hjælp til flere. Mit fokus online lige nu, er alle de højgravide og nybagte mødre der har brug for hjælp, men af gode grunde har så svært ved at komme ud af døren for at hjælpe dem selv…og deres underliv;-)

For et år siden valgte jeg også at begynde og blogge om mit arbejde, hvilket jeg  har gjort sporadisk. Det skulle gerne blive hyppigere fremover, da jeg elsker at dele ud af min verden.

 

Det første online produkt har været længe undervejs

I ca. 1 år har jeg  været igang med at lave mit første online produkt. Det er jo lidt lang tid kan man godt sige, men jeg er af den overbevisning at der er en mening med, at det har været lang tid undervejs.

Jeg har bl.a. haft en del tekniske udfordringer, som kan tage pusten fra de fleste, men jeg har taget en pause en gang imellem, og er så kravlet op på hesten igen;-)

Fertilitetsoptimering

Sidste vinter løb jeg desuden ind i et super spændende område inden for fysioterapeutisk/naturlig fertilitetsbehandling. Jeg tog på et kursus i februar, og havde derefter flere kvinder i behandling i løbet af foråret. Det var en SUPER spændende proces der opslugte det meste af min tid, men det var samtidig også en udfordrende tid.

Jeg arbejdede en del mere end jeg plejer i marts og april måned, og endte faktisk med at overbelaste min skulder. Jeg er som menneske også særlig sensitiv, og har simpelt hen skulle lære at arbejde med kvinder, der i den grad oplever så mange skuffelser og et fertilitetsbehandler system, som hele tiden sætter systemet over kvinden.

Pyha, det har krævet en del indre arbejde, men som hjertemenneske, så er det en balancegang, at lære at hjælpe mennesker der ikke får deres højeste ønske opfyldt LIGE NU. Det er en process som jeg fortsætter med at arbejde med, og jeg glæder mig til i fremtiden, at skabe flere tilbud om hjælp på naturlig vis, til kvinder der ønsker graviditet.

Jeg kan tilføje den glædelige nyhed, at en af fertilitetskvinderne er blevet gravid……;-)

 

 

Helbredscoach og Fysioterapeut

Jeg har her i sommerferien taget en beslutning, der har været længe undervejs. Jeg ønsker at min hjemmeside og min blog skal afspejle det arbejde jeg allerede i høj grad laver, hvor en naturlig og holistisk tilgang til helbredsproblemer er en del af min verden.

Jeg arbejder en DEL med kvinder og mænd der har kroniske underlivssmerter, det er en patientgruppe der står mit hjerte meget nært, fordi jeg selv i mange år har levet med kroniske smerter pga. en gigtsygdom. Jeg er ikke helt klar til at fortælle min egen historie endnu, men du skal nok få historien om min helbredsrejse en dag, når jeg er klar:-)

For mig er det klart og tydeligt at kroniske smerter ofte bedst afhjælpes hvis:

  1. Der er god tid i konsultationen, til at komme hele vejen rundt om det hele menneske.
  2. Kost og kosttilskud er en del af behandlingen, da det er en vigtig faktorer for at nedsætte kronisk inflammation
  3. Stresshåndtering og psykens indvirkning på overspændte muskler, og kronisk inflammation er en del af behandlingen.

Jeg har brugt mange år på at hjælpe min krop i balance, og lever i dag helt uden medicin. Man kan sige, at jeg har taget, og dagligt tager min egen medicin i form af bl.a. øvelser, stress håndtering og en kost med kosttilskud, som jeg har erfaret, at  min motor kører bedst på.

Jeg oplever at jeg i langt højere grad kan hjælpe alle de kvinder og mænd der kommer i min klinik, når jeg udover min viden som fysioterapeut også coach’er på stresshåndtering, kost og kosttilskud.

Derfor har jeg besluttet at tilføje titlen helbredscoach, og jeg vil i fremtiden have et bredere fokus på min hjemmeside og blog, hvor jeg vil dele viden om ALLE de ting der kan spille ind og gavne på et sundt og velfungerende underliv.

 

NU skal det være…… onlinekurset skal gøres færdig

bækkenbund-fødsel-onlinekursusJeg har besluttet at færdiggøre mit første online kursus før jeg springer ud i nye ideer. Jeg er HELT sikkert typen der får mange gode ideer, og jeg starter op på en masse ting, så nu er det vidst tiden til at gøre et projekt færdigt og følge det til dørs….

Kurset har lige nu denne arbejdstitel: “Få styr på din BÆKKENBUND før, under og efter din FØDSEL”

Jeg glæder mig til at fortælle dig mere i den nærmeste fremtid.

 

Kærlig hilsen

Dorte Kildegaard

Fysioterapeut og Helbredscoach;-)

 

 

Hjælp til mænd med prostatitis – smerter i underlivet

For et halvt år siden kom en patient ind af min dør. Det var en mand, på min egen alder (omkring de 35 år) Jeg spurgte om han ville sidde ned og fortælle mig om hans problem. Det ville han ikke, da han pga. af smerter omkring prostata ikke kunne sidde ned.

Han kunne altså ikke sidde ned og spise, heller ikke sidde ned og holde et møde på arbejdet, og kunne kun med nød og næppe transportere sig fra A – B i bil.

Han var desperat for at få hjælp. Et temmelig stort problem, der må siges at have en meget stor indflydelse på både livskvalitet, og den almindelige dagligdag.

prostatitis-fysioterapiManden havde hos lægen fået diagnosen prostatitis, og havde fået en lang antibiotika kur, uden at få nogen bedring af symptomer. Problemet var nærmest blevet værre, da antibiotika havde givet ham tynd mave og dermed flere smerter.

 

Da han kom i klinikken, havde han opgivet lægen, da lægen ikke havde yderligere forslag til behandling, og derfor begyndte han at søge mere viden på den almægtige altvidende GOOGLE.

Når man søger på prostatitis på danske sider, er der typisk kun forslag til medicinsk behandling, selvom mange af siderne nøje beskriver at, prostatitis i 90 procent af tilfældene ikke er bakterielle, men skyldes myoser og overspændte muskler i bækkenet.

Det er, på trods af erkendelsen af muskelspændinger, endnu ikke lykkedes mig, at finde en eneste dansk side, som foreslår behandling af bækkenbundsmusklerne, hos en fysioterapeut med special uddannelse i underlivsproblemer, også kaldet gynobs fysioterapeut. Det skal dog siges at det er heller ikke alle gynobs fysioterapeuter der behandler mænd.

Men det er en MEGET ihærdig patient jeg har at gøre med, så han fandt frem til spændende litteratur på dette område i USA. Han fandt frem til Dr. David Wise og Dr. Rodney Anderson, som har opnået spændende resultater med denne patient gruppe. De to læger anbefaler fysioterapeutisk behandling af bækkenbundens muskler, og derfor fandt han på at søge efter en fysioterapeut, der er uddannet til, at afhjælpe overspændte muskler i bækkenet.

Ved 1. behandling havde patienten en MEGET overspændt bækkenbund, og en hævet og inflammeret  prostata. Efter 1. behandling oplevede han allerede lidt bedring, og efter ca. 3 behandlinger var prostata ikke hævet og irriteret mere. Patienten kunne sidde ned i korte perioder, og efter nogle måneders behandling, var problemet væsentligt bedre.

 

Undersøgelser viser at omkring 15 % af alle mænd på et tidspunkt i deres liv oplever symptomer på prostatitis.

 

Det har for mig været en øjenåbner at møde denne patient. Det har hjulpet mig til at se, hvor meget jeg som gynobs fysioterapeut har at tilbyde denne patientgruppe. Jeg har læst en del om den amerikanske forskning, og en masse artikler fra de to foregangsmænd inden for behandling af prostatitis uden medicin.

De 2 amerikanske læger Dr. David Wise og Dr. Rodney Anderson har ifølge et studie fundet en metode, der kan hjælpe 80 % af disse patienter med at nedbringe smerterne. De kalder metoden ”The Wise-Anderson Protocol”

 

Ifølge protokollen anbefaler Anderson og Wise følgende behandlingstiltag:

  • Uddannelse af patienter i viden om kroniske smerter.
  • Fysioterapeutisk behandling af bækkenbundens muskler.Behandling af triggerpunkter i hele bækkenregionen. Det anbefales at mændene også oplæres til selv at behandle deres bækkenbund vha. et triggerpunkt behandlingsinstrument.
  • Læren om afstressningsteknikker. De har udviklet en teknik der hedder Paradoxical Relaxation. Teknikken er udviklet for at reducere angst og nervøsitet i forbindelse med smerter, og dermed hjælpe med at afslappe bækkenbundens overspændte muskler. Dvs. bryde den onde cirkel med stress og nervøsitet over smerterne. På den måde kan  problemet afhjælpes før det bliver for stort, uoverskueligt og uhåndterbart for patienten.

 

Når jeg læser om denne protokol, så ligner mange af tiltagene til forveksling de behandlingsprincipper jeg arbejder efter, når det drejer sig om kroniske smerter pga. overspændte muskler.

Ud over behandling af de overspændte muskler, så er nøglen til en succesfuld behandling af tilstanden, at man arbejder med den faktor, der hedder stress.

Det er der mange, som ikke er klar over, og det kan også være svært for både mænd og kvinder med kroniske stress symptomer, i form af overspændt bækkenbund, at komme til den erkendelse, at deres smerter er et symptom på en eller anden form for stresstilstand i kroppen.

Anderson-Wise protokollen giver håb, til alle de mænd, der dagligt kæmper med dette problem. Behandling ved en gynobs fysioterapeut med erfaring inden for området, er tydeligvis et godt alternativ til de nuværende medicinske behandlingmetoder, der bruges i dag.

Jeg vil selvfølgelig godt understrege, at det altid er vigtigt, at blive undersøgt hos sin læge først, da der i sjældne tilfælde kan ligge en behandlingkrævende sygdom bag smerterne. Hvis lægen og evt. urologen ikke mener, at der ligger behandlingskrævede problemer bag smerterne, men at det sandsynligvis skyldes muskelspændinger, kan du læse mere om behandling af prostatitis smerter hos fysioterapeut Dorte Kildegaard.
thinpaperback_795x1003

 

Du kan også vælge at downloade en gratis e-bog med viden og øvelser der kan afhjælpe smerter ved kroniske underlivssmerter hos mænd.

Du får bogen tilsendt til din mailadresse når du tilmelder dig nyhedsbrevet

GRATIS E-BOG,  JA TAK

 

 

 

 

 

 

Kontakt

Dorte Kildegaard
Tlf: 31 10 06 29
mail: info@dortekildegaard.dk

Klinikadresse:
Rødeledvej 2, Nr. Søby
5792 Årslev
(6 km. syd for motorvejen ved Odense)