Gravid

Bækkensmerter, Bækkenløsning, ondt i ryggen, graviditetsgener…..kært barn har mange navne!

Er du en af de mange gravide kvinder, der oplever forskellige gener igennem graviditeten. Det kan bl.a. være hævede ben, dårlig nattesøvn, bækkensmerter og inkontinens. Man hører ofte ordene ”graviditet er ingen sygdom”, og det er jo også helt korrekt. Men en graviditet er en kæmpe belastning for kroppen, og det kræver ofte en del tilpasning at hjælpe kroppen godt igennem en graviditet. I konsultationen ligger jeg vægt på, at lære dig simple og små tiltag, der kan gøre en stor forskel i hverdagen.

Jeg har mange års erfaring med at undersøge forskellige problematikker hos gravide, og vejlede i hvordan du bedst muligt mestrer en graviditet, selvom du oplever bækkensmerter, hævede ben, inkontinens, dårlig nattesøvn mm. Jeg kan give dig redskaber og viden, så du har mulighed for at hjælpe dig selv til en bedre graviditet. Med andre ord hjælp til selvhjælp.

 

Bækkensmerter/bækkenløsning

Hver 5. gravide kvinde oplever bækkensmerter under graviditeten. Det betyder oftest at smerterne gør de ellers lykkelige omstændigheder, knap så lykkelige. Det er vigtigt at blive klar over hvad der forværrer smerterne, og prøve at ændre adfærd, og tilpasse sig, så kroppen ikke bliver overbelastet. Der er mange faktorer der kan forværre bækkensmerter, bl.a. følelsen af ikke at kunne klare de opgaver, man plejer at kunne. Det er derfor vigtigt at melde ud til sin omverden, både kollegaer og familie, at man har brug for pauser, og mindre fysisk hårdt arbejde.

Læs mere om hvordan du kan takle en hårdt prøvet graviditet i blogindlægget:  Nu er jeg gravid…jubii, men hvor blev den lyserøde sky af?

Det er typisk at man har ondt i 1, 2 eller alle 3 bækkenled. Det er også almindeligt at smerterne skifter imellem leddene. Har man smerter i alle 3 bækkenled, både foran ved skambenet, og bagpå ved korsbenet, klassificeres bækkensmerterne som bækkenløsning. Behandlingen af både bækkensmerter og bækkenløsning er den samme, og det er vigtigt at tage kroppens signaler alvorligt. For manges vedkommende, kan det hjælpe at få en grundig gennemgang af hvad der belaster i ens hverdag, og hvad der ikke belaster. Jeg har erfaring med, at det handler om at finde balance i hverdagen, og lære hvordan man ved hjælp af små tiltag, kan hjælpe og aflaste kroppen, så det ikke ender med voldsomme bækkensmerter hver aften.

 

Glidelagen – guds gave til gravide kvinder!

Jeg plejer at omtale et glidelagen som guds gave til alle gravide kvinder, der har dårlig nattesøvn enten pga. af smerter, eller pga. en stor mave. Et glidelagen er skabt til at hjælpe med at nedsætte friktionen, når man skal vende sig i sengen, det vil sige at man har meget nemmere ved at vende sig om natten. De fleste gravide der prøver at sove på et glidelagen, får en bedre nattesøvn, og en god nattesøvn er en forudsætning for at man kan klare dagens udfordringer, med overskud.

Jeg har tidligere solgt glidelagner i klinikken, men da jeg ikke kan skaffe dem til en fornuftig pris på nuværende tidspunkt, vil jeg her råde dig til det næstbedste. Læs mere om et alternativ til glidelagner her.

Læs her om priser

 

 

Hvad siger kunderne:

Majbritt kommer til mig i starten af hendes 2. graviditet, da hun er ca. 9 uger henne i graviditeten. Hun har oplevet mange bækkensmerter i sin første graviditet, og vil meget gerne se, om hun kan forebygge i denne graviditet. Jeg har set Majbritt 3 gange i klinikken med 5-6 ugers mellemrum.

Majbritt gravid. i 32. uge udtaler:

Jeg har en tid i næste uge, og den vil jeg gerne aflyse. Vi snakkede om, at jeg skulle se tiden an og så vurdere om jeg har brug for tiden. Det har jeg heldigvis ikke!! (hurra)

Under min første graviditet startede bækkensmerterne allerede omkring uge 13 eller 14. Denne gang har jeg INTET mærket til mit bækken før jeg var ca. 28 uger henne. Jeg kan stadig gå tur med min hund, og en tur i Bilka virker ikke som en maraton, og jeg er trods alt knap 32 uger henne nu.

Øvelserne hjælper rigtigt meget, og jeg kan stadig være aktiv indenfor rimelighedens grænser, uden at mit bækken brokker sig helt vildt. Dog kan jeg godt mærke en del ømhed efterhånden, men som du selv fortalte – der er ingen mirakelkur mod bækkenløsning.

Mange tak for hjælpen.

Majbritt