Inkontinens

Du er ikke alene…..Inkontinens ses i alle aldre, og faktisk oplever hver fjerde kvinde en form for inkontinens på et eller andet tidspunkt i deres liv.

Undersøgelser har vist at bækkenbundstræning kan hjælpe op til 70% af alle kvinder med inkontinens.

For at opnå den bedste effekt af bækkenbundstræning er det vigtigt, at man ved hvordan man skal knibe. Det er derfor en god ide at blive undersøgt og vejledt af en specialuddannet GynObs fysioterapeut.

Der er desværre rigtig mange kvinder der lever med et inkontinens problem, uden at have viden om eller troen på, at det er muligt at komme af med problemet.

Jeg oplever at kvinder der har svært ved at holde på vandet fortæller, at de trækker sig fra sociale arrangementer.

Nogle kvinder stopper med at gå til dans, gymnastik og andre fysisk krævende fritidsinteresser. Det er også helt almindeligt, at mange kvinder ved lige nøjagtigt hvor alle de offentlige toiletter er inde i byen, fordi det er nødvendigt at finde et toilet lige så snart tissetrangen melder sig.

Inkontinens rammer desværre hårdt ned på mange kvinders livskvalitet. Der er dog helt op til 70 % med inkontinens der kan hjælpes ved at gennemgå et superviseret træningsforløb hos en GynObs fysioterapeut.

Behandling

Langt de fleste patienter hjælpes med 3 konsultationer. Hver enkelt person har individuelle behov.

Der vil typisk være konsultationer fordelt over 2 – 3 måneder med 1 – 2 opfølgninger undervejs, da der skal være tid til selvtræning.

Der er også nogle der kan klare sig med en enkelt konsultation, og klarer derefter selv den videre træning.

Læs her om priser

 

Forskellige former for inkontinens

Stressinkontinens – er når man ikke kan holde på vandet hver gang der kommer tryk på blæren. F.eks. under hoste, nys, grin og hop.

Urgeinkontinens – kan også kaldes trang- inkontinens, er ved en pludselig bydende vandladningstrang. Mange oplever, at de ikke kan nå toilettet inden vandladningen begynder.

Blandingsinkontinens – er en blanding af de to ovenstående inkontinensformer.