Bækkenbund

Nu skal det være….

Jeg er nu tilbage fra en dejlig sommerferie, med det dejligste sommervejr vi har haft i mange år. Jeg er klar til et spændende efterår, efter en del selvudviklingsarbejde i de sidste par måneder. Sommertid er for mig som regel en tid, hvor jeg får samlet alle de bolde jeg er så god til at få kastet op i luften. Jeg får tid til at tænke over tingene og mærke efter hvad der føles rigtigt, og hvilken retning jeg skal vælge at gå i.

Fysioterapeut-og Helbredscoach-Dorte-Kildegaard

For et år siden lavede jeg en ny hjemmeside, og tog nogle beslutninger der har ført mig til hvor jeg er i dag.

Jeg besluttede blandt andet at jeg skulle være mere online, så jeg kunne tilbyde min hjælp til flere. Mit fokus online lige nu, er alle de højgravide og nybagte mødre der har brug for hjælp, men af gode grunde har så svært ved at komme ud af døren for at hjælpe dem selv…og deres underliv;-)

For et år siden valgte jeg også at begynde og blogge om mit arbejde, hvilket jeg  har gjort sporadisk. Det skulle gerne blive hyppigere fremover, da jeg elsker at dele ud af min verden.

 

Det første online produkt har været længe undervejs

I ca. 1 år har jeg  været igang med at lave mit første online produkt. Det er jo lidt lang tid kan man godt sige, men jeg er af den overbevisning at der er en mening med, at det har været lang tid undervejs.

Jeg har bl.a. haft en del tekniske udfordringer, som kan tage pusten fra de fleste, men jeg har taget en pause en gang imellem, og er så kravlet op på hesten igen;-)

Fertilitetsoptimering

Sidste vinter løb jeg desuden ind i et super spændende område inden for fysioterapeutisk/naturlig fertilitetsbehandling. Jeg tog på et kursus i februar, og havde derefter flere kvinder i behandling i løbet af foråret. Det var en SUPER spændende proces der opslugte det meste af min tid, men det var samtidig også en udfordrende tid.

Jeg arbejdede en del mere end jeg plejer i marts og april måned, og endte faktisk med at overbelaste min skulder. Jeg er som menneske også særlig sensitiv, og har simpelt hen skulle lære at arbejde med kvinder, der i den grad oplever så mange skuffelser og et fertilitetsbehandler system, som hele tiden sætter systemet over kvinden.

Pyha, det har krævet en del indre arbejde, men som hjertemenneske, så er det en balancegang, at lære at hjælpe mennesker der ikke får deres højeste ønske opfyldt LIGE NU. Det er en process som jeg fortsætter med at arbejde med, og jeg glæder mig til i fremtiden, at skabe flere tilbud om hjælp på naturlig vis, til kvinder der ønsker graviditet.

Jeg kan tilføje den glædelige nyhed, at en af fertilitetskvinderne er blevet gravid……;-)

 

 

Helbredscoach og Fysioterapeut

Jeg har her i sommerferien taget en beslutning, der har været længe undervejs. Jeg ønsker at min hjemmeside og min blog skal afspejle det arbejde jeg allerede i høj grad laver, hvor en naturlig og holistisk tilgang til helbredsproblemer er en del af min verden.

Jeg arbejder en DEL med kvinder og mænd der har kroniske underlivssmerter, det er en patientgruppe der står mit hjerte meget nært, fordi jeg selv i mange år har levet med kroniske smerter pga. en gigtsygdom. Jeg er ikke helt klar til at fortælle min egen historie endnu, men du skal nok få historien om min helbredsrejse en dag, når jeg er klar:-)

For mig er det klart og tydeligt at kroniske smerter ofte bedst afhjælpes hvis:

  1. Der er god tid i konsultationen, til at komme hele vejen rundt om det hele menneske.
  2. Kost og kosttilskud er en del af behandlingen, da det er en vigtig faktorer for at nedsætte kronisk inflammation
  3. Stresshåndtering og psykens indvirkning på overspændte muskler, og kronisk inflammation er en del af behandlingen.

Jeg har brugt mange år på at hjælpe min krop i balance, og lever i dag helt uden medicin. Man kan sige, at jeg har taget, og dagligt tager min egen medicin i form af bl.a. øvelser, stress håndtering og en kost med kosttilskud, som jeg har erfaret, at  min motor kører bedst på.

Jeg oplever at jeg i langt højere grad kan hjælpe alle de kvinder og mænd der kommer i min klinik, når jeg udover min viden som fysioterapeut også coach’er på stresshåndtering, kost og kosttilskud.

Derfor har jeg besluttet at tilføje titlen helbredscoach, og jeg vil i fremtiden have et bredere fokus på min hjemmeside og blog, hvor jeg vil dele viden om ALLE de ting der kan spille ind og gavne på et sundt og velfungerende underliv.

 

NU skal det være…… onlinekurset skal gøres færdig

bækkenbund-fødsel-onlinekursusJeg har besluttet at færdiggøre mit første online kursus før jeg springer ud i nye ideer. Jeg er HELT sikkert typen der får mange gode ideer, og jeg starter op på en masse ting, så nu er det vidst tiden til at gøre et projekt færdigt og følge det til dørs….

Kurset har lige nu denne arbejdstitel: “Få styr på din BÆKKENBUND før, under og efter din FØDSEL”

Jeg glæder mig til at fortælle dig mere i den nærmeste fremtid.

 

Kærlig hilsen

Dorte Kildegaard

Fysioterapeut og Helbredscoach;-)

 

 

Brevkasse

Brevkasse-bækkensmerter-underlivsproblemerSå er jeg klar med en brevkasse her på siden.

Har du nogle spørgsmål, du tænker jeg kan give dig svar på, så skriv en mail til mig, og jeg svarer ANONYMT her på siden.

Det gode ved en brevkasse er, at der måske sidder flere derude med samme spørgsmål som dig, og så vil der være mange, der kan få glæde af svaret.

Jeg svarer hjertens gerne på spørgsmål inden for områderne:

Graviditet, bækkensmerter, efterfødselsproblemer, underlivssmerter, inkontinens og nedsynkningssymptomer.

Spørg hellere en gang for meget end engang for lidt….

Kærlig hilsen

Dorte Kildegaard

Hvad kan du gøre ved nedsynkningssymptomer?

fysioterapi-nedsynkningssymptomerEt meget stort antal kvinder får med alderen problemer med nedsynkningssymptomer. Mange kvinder får små skader på bindevævet i underlivet i forbindelse med en fødsel, men mærker først problemet mange år efter, når skaden langsomt er blevet større og mere generende.

Der findes flere forskellige former for nedsynkningsproblemer. Kort fortalt, kan det være blæren, endetarmen eller livmoderen der er sunket ned i skeden. De fleste kvinder, der skal beskrive deres gener, kan fortælle at det føles lidt som en tampon, der sidder forkert. Hvis udbulingen er så fremskreden, at den kommer til at sidde lige ved bækkenbunden, vil man derved føle, der er noget der sidder i vejen.

Hvad kan du selv gøre for at forebygge og afhjælpe nedsynkningssymptomer?

3 ting du kan gøre for at forebygge nedsynkningsproblemer:

  • Undgå mange tunge løft, og undgå helt de MEGET tunge løft, så som at flytte på havekrukker ol. Det kan gøre en lille udbuling værre på kort tid.
  • Undgå kronisk hård mave, det er rigtigt hårdt for bindevævet at skulle klare hård mave over længere tid.
  • Sørg så vidt muligt for at bækkenbunden er veltrænet og velfungerende.

Bækkenbunden er den eneste muskel, som kan lave en stabil bund i bækkenet, og dermed sørge for, at holde underlivet oppe på plads. En veltrænet og velfungerende bækkenbund er derfor nøglen til at forebygge og afhjælpe nedsynkningssymptomer.

Knibeøvelser er vigtige for alle kvinder, men døjer man med nedsynkningssymptomer, er det endnu mere relevant, at sætte knibeøvelserne i system.

Lav knibeøvelser dagligt i 10 min. Sørg for at have ro omkring dig, så du kan koncentrere dig 100% om at mærke efter når du kniber, og lige så vigtigt når du giver slip igen.  En velfungerende bækkenbund er både god til at spænde op, men skal også være god til at give slip igen, ellers kan man risikere, at ende op med en overspændt bækkenbund. Husk at du skal slappe af i balder og inderlår imens du kniber. Lig evt. ned når du laver knibeøvelser, så du kan slappe af i alle muskler, og dermed rette dit fokus på bækkenbunden.

Hvis det er meget svært at mærke følelsen af et knib, så er det en god ide at kontakte en gynobs fysioterapeut, for at få hjælp til at lære at spænde og give slip i bækkenbunden, og få et superviseret genoptræningsforløb.

 

Hvorfor et online kursus om bækkenbunden til nybagte mødre?

efterfoedsel-nybagt-mor-fysioterapi-baekkenbund

 

Jeg møder en del undrende blikke, når jeg fortæller, at jeg nu udvider min gynobs klinik med et online produkt til nybagte mødre om bækkenbunden.

Fysioterapeuter arbejder som regel fysisk med andre mennesker ved behandling på en eller anden måde. Jeg kender på nuværende tidspunkt ikke selv til fysioterapeuter der har online produkter i forbindelse med deres klinik.

Så….jeg forstår, hvorfor nogle undrer sig, og har heller ikke selv tænkt tanken om onlineprodukter, til bl.a. nybagte mødre, før jeg blev opmærksom på de følgende ting.

 

  • Jeg har længe været opmærksom på, hvor stor en forskel det kan gøre for de kvinder, der når så langt at de booker en tid, og får hjælp til deres underlivsproblemer efter fødslen. Problemet er bare, at det kræver utroligt meget som nybagt mor, at booke-tid-og-komme-ud-af-døren, selvom de har store problemer med deres underliv.
    Alle disse kvinder kan få hjælp tidligt, ved at få masser af brugbar info, lige hjem i sofaen. Hvis de har brug for en gynobs fysioterapeut, til at hjælpe dem med at finde bækkenbunden igen eller brug for hjælp på grund af skader efter fødsel, bliver det nemmere at prioritere, fordi de nu har viden om hvor vigtigt det er, at få hjælp til at komme videre.
  • Der er og har i LANG tid været en MEGET stor nedskæring i det offentlige system, og det går også ud over den fysioterapi, der giver mulighed for at forebygge på dette område. Det er meget forskelligt hvilke tilbud, der er tilbage på sygehusene, til de fødende kvinder, rundt om i landet. Desværre er der skåret MEGET ned på fødselsforberedelse hos jordmødrene,  og hos fysioterapeuterne på sygehusene er tilbuddene også skåret helt ind til benet.
    Det er sådan i dag, at man er indlagt i mindre end 48 timer efter fødslen, og er man flergangsfødende, er man kun på sygehuset i 4-6 timer efter fødslen. Det er begrænset hvor meget viden, der på så kort tid, kan presses ind i hovedet på en nybagt mor, af det personale der er tilbage på afdelingerne. Som jeg ser det, så er det kun de fødende kvinder, der har så store problemer efter fødslen, at de bliver indlagt, der har mulighed for at få god viden fra gynobs fysioterapeuterne på sygehuset.
  • I min klinik, går mindst 80% af min konsultationstid med kommunikation og information. Alt den information, er der alt for få der får glæde af, da det er meget begrænset hvor mange mennesker jeg kan hjælpe via 1:1 sesioner på klinikken.
    Via online produkter, kan jeg hjælpe mange flere mennesker, med den viden jeg har opbygget omkring dette emne, og det syntes jeg er fantastisk. Tanken er simpelt hen, at alle kvinder der har født, har brug for at få god information af en fysioterapeut med speciel viden inden for underlivs-problematikker.

 

Så summa sumarum, ønsker jeg, at hjælpe alle de gravide kvinder, der gerne vil have hjælp til at komme godt igennem efterfødselsforløbet. Med et online kursus, kan jeg give min viden videre til dem, der har allermest brug for den, i en moderne og let tilgængelig form. Og sidst men ikke mindst, vil jeg være med til at øge opmærksomheden på den lille og skjulte, men meget vigtige bækkenbundsmuskel.
Jeg ønsker, at jeg, ligesom mange af mine gynobs kollegaer, kan være medvirkende til, at så mange kvinder som muligt kan få et langt liv, med en velfungerende bækkenbund og et sundt underliv.

Skriv dig op til nyhedsbrevet her, hvis du ønsker at være den første, der får besked, når online kurset til højgravide og nybagte mødre går i luften.

 

Kontakt

Dorte Kildegaard
Tlf: 31 10 06 29
mail: info@dortekildegaard.dk

Klinikadresse:
Rødeledvej 2, Nr. Søby
5792 Årslev
(6 km. syd for motorvejen ved Odense)