Boost fertiliteten

Hvordan booster du din krop før fertilitetsbehandling?

Jeg havde i dag en god snak med en af de kvinder der har valgt at være i fertilitetsforløb her på klinikken.  Hun er nu i den situation at hun er igang med hendes første IVF (kunstig befrugtning) forsøg. Hun har været en lille smule bekymret for alt den medicin hun skal indtage. Og det er en del, med næstespray 4 gange om dagen til at starte med, og en indlægsseddel med alen lange lister på bivirkninger.

Fertilitesbehandling-gor-kroppen-klarHun har nu været igang med medicin i et stykke tid, og føler at de bivirkninger hun oplever er meget milde og ikke så skræmmende som hun måske havde frygtet. Det er jo SUPER, hendes krop ind til videre kan håndtere medicinen, uden at hun bliver dårlig af den.

Hun er i den situation, at hun i en periode før hendes start med medicinen, har gjort forskellige ting for at optimere hendes krops funktioner, for netop at være forberedt optimalt på dette IVF forsøg.

Mercier behandling

For det første har hun været igennem 6 Mercier behandlinger. Det er en massageform der løsner op for evt. restriktioner i underlivets organer og skaber god blodgennemstrømning og god bevægelighed i underlivorganerne. Massagen hjælper også på mave tarmfunktion, og hjælper kroppen af med gamle affaldsstoffer. Man kan vel godt sammenligne behandlingen med den forberedelse man altid laver af jorden når man skal plante eller så et frø. Jorden skal kultiveres for at opnå bedre resultat med de små frø der skal såes, og på samme måde kan underlivet og kroppen “kultiveres” før et forsøg på at opnå graviditet.

Massage er kendt for at være stress reducerende og det er i sig selv en vigtig faktor for at være klar til et fertilitetsforsøg. Stresshormonet cortisol hæmmer kroppens egen produktion af østrogen, og derfor skaber stress udfordringer for kvinder der ønsker at blive gravide.

Kosttilskud kommer vi ikke udenom

omega3-gor-kroppen-klar-til-fertilitetsbehandlingHun tager gode Omega 3 olie dagligt. Omega 3 hjælper bl.a. leveren med at afgifte, og du bør derfor indtage fiskeoliekapsler til din aftensmad, eller alternativt lige inden du går i seng. Leveren arbejder på højtryk om natten med afgiftning, så en god omega 3 i blodet på det tidspunkt vil hjælpe til med afgiftningsprocessen. Desuden tager hun en kraftig og rigtig god vitaminpille dagligt, så hun er fyldt op på alle depoter hver dag, og giver god energi til kroppen helt ned på celleplan.

Glem ikke den gode gamle med at drikke masser af vand, og start gerne dagen med et stort glas vand. Grunden til at morgenurinen ofte lugter og er meget mørk i farven, er fordi kroppen har arbejdet hele natten på at skille sig af med affaldsstoffer. Når du starter med et glas vand hver morgen, så hjælper du kroppen af med alle affaldsstofferne, i stedet for at optage mange af dem i kroppen igen.

 

Gode råd til hvad du kan gøre for at booste din krop når medicin er en nødvendighed:

  • Indtag en god omega 3 olie dagligt.
  • Indtag et rigtigt godt vitamin og mineral kosttilskud.
  • Drik et glas rent vand som det første om morgenen.
  • Spis mad uden kemi.
  • Spis masser af frugt og grøntsager, gerne i form af friskpresset juice og smothies.

Husk altid at tage dine kosttilskud med til din fertilitetslæge, så han kan se, om der skulle være noget, der ikke går godt i spænd med den medicin du skal have.

 

Kontakt

Dorte Kildegaard
Tlf: 31 10 06 29
mail: info@dortekildegaard.dk

Klinikadresse:
Rødeledvej 2, Nr. Søby
5792 Årslev
(6 km. syd for motorvejen ved Odense)